Valg af eksplosionssikret varmer: zone, temperaturklasse og materiale

Ved køb af eksplosionssikrede varmere er den hyppigste misforståelse en køber, der kun siger »jeg skal have den eksplosionssikret«. Der findes mange beskyttelsestyper; hvilken der gælder, afhænger af hvad det brandbare stof er, hvor længe det kan være til stede, og udstyrets maksimale overfladetemperatur.

Bestem zonen først

Zone 0 er området hvor brandbar gas konstant er til stede, Zone 1 hvor den kan optræde kortvarigt under normal drift, og Zone 2 hvor den kun kan optræde ved fejl. Varmere bruges næsten aldrig i Zone 0; Zone 1 og 2 er hovedtilfældene.

Zonen afgør beskyttelsestypen. Zone 1 kræver som regel trykfast indkapsling Exd eller forhøjet sikkerhed Exe; i Zone 2 kan Exd, Exe og i visse tilfælde Exn (gnistfri) anvendes. Indenlandske projekter skal desuden kontrollere støvatmosfærer — for støv gælder ExtD-systemet, et sæt standarder for sig ved siden af gasreglerne.

Gasgruppe og temperaturklasse

Forskellen mellem IIB og IIC ligger i den repræsentative prøvegas: IIB bruger ethylen, IIC brint og acetylen. IIC er strengere og omfatter IIB. Udstyr klassificeret til IIC må bruges i IIB-miljøer, men ikke omvendt.

Temperaturklasserne T1 til T6 svarer til maksimale overfladetemperaturer fra 450 °C ned til 85 °C. Dette er det lettest oversete punkt: en varmer med 200 °C medietemperatur, hvis elementoverflade når 300 °C, er uforsvarlig i et T4-miljø (135 °C) — man må vælge T2 eller en højere klasse, eller sænke overfladebelastningen.

Fremgangsmåden er at slå antændelsestemperaturen op for den brandbare gas, der findes på stedet. Benzen antændes ved ca. 555 °C (T1), æter ved ca. 170 °C (T4). Udstyrets temperaturklasse skal ligge under denne værdi.

Tre konstruktive punkter

Adskilt klemrum: varmelegemet og klemmerne skal ligge i adskilte rum, delt af en flammesikker samling eller en tætnet bøsning. En utæthed på mediesiden må ikke nå klemrummet direkte.

Koldendens længde: afstanden fra flangefladen til den opvarmede zone skal være stor nok til at holde pakningsområdet under pakningens temperaturgrænse. Ved høj temperatur er det som regel 100 mm eller mere.

Jordforbindelse og potentialudligning: eksplosionssikret udstyr kræver pålidelig jordforbindelse — metalkabinet, klemrum og beslag alle tilsluttet samme jordskinne, med jordmodstand under 4 Ω.

Materiale handler ikke kun om korrosion

Svovlholdige medier korroderer nikkel-krom-tråd, og klorholdige medier giver spændingskorrosion i 304 — det er almen viden. Det der let overses er brint: den forårsager brintforsprødning i metaller, og almindeligt rustfrit stål mister med tiden sin styrke, så særlige materialekvaliteter er nødvendige.

Desuden må de flammesikre samlingsflader i klemrummet hverken males eller ridses, og der skal påføres rustbeskyttelsesfedt ved montering og service. I marken forsømmes dette ofte, hvilket gør eksplosionsbeskyttelsen virkningsløs.

Dokumentationen skal være fuldstændig

En korrekt eksplosionssikret varmer skal leveres med overensstemmelsescertifikat, typeskiltdata der stemmer med certifikatet, tilslutningsdiagram og vedligeholdelsesanvisninger for de flammesikre samlinger. Model, temperaturklasse og gyldig zone i certifikatet skal stemme med de faktiske driftsforhold — godkend den ikke, blot fordi du ser en Exd-mærkning.

Skriv dette ind i den tekniske aftale ved købet; det er langt mere nyttigt end at diskutere bagefter.