Fejltilstandene hos varmelegemer er koncentreret om få: brudt modstandstråd, faldende isolationsmodstand, korroderet eller gennemhullet mantelrør, oxiderede klemmer. De opstår sjældent pludseligt — de er resultatet af at monterings- eller driftsforholdene med tiden har fjernet sig fra dimensioneringen.

1. Lå elementet over væskeoverfladen?

Dypvarmere er afhængige af væsken til at føre varmen bort. Falder niveauet, blotlægges den øvre del, og den sektions overfladetemperatur når hurtigt flere hundrede grader, MgO-isoleringen svigter og gennemslag følger.

Løsningen er ikke blot at »holde øje med niveauet«. Monter en lavniveauvagt, der forrigles med varmekredsen, eller sænk elementet, så dets overkant ligger 100 mm under miniminiveauet. For beholdere med store niveausvingninger hjælper et lederør også.

2. Var overfladebelastningen sat for højt?

Ved samme effekt betyder mindre elementoverflade en højere overfladebelastning. Vand tåler 6–8 W/cm², olie kun 2–4 W/cm² og højviskose medier endnu mindre.

Når overfladebelastningen er for høj, danner olien koks på rørvæggen, kokslaget hæver vægtemperaturen, og modstandstråden brænder til sidst igennem ved et lokalt varmt punkt. Åbner man sådanne elementer, ses ofte ingen tydelig korrosion af mantelrøret — men den indre tråd er smeltet og MgO er misfarvet.

3. Monteringsspil og kontakt

For patronvarmere bør pasningsspillet i boringen være 0,05–0,1 mm. Er det for stort, stiger den termiske modstand, så elementet bliver snesevis af grader varmere end formen; er det for lille, ridses mantelrøret ved udtrækningen.

Det samme gælder båndvarmere. Både indvendig diametertolerance og boltenes tilspændingsmoment påvirker kontakten. At gå omkredsen rundt med et følerblad eller at påføre varmeledende pasta er effektive forbedringer.

4. Omgivelsestemperatur ved klemmerne

Elementkroppen tåler 600 °C, men klemmerne som regel kun 150–200 °C. Sidder klemboksen direkte op ad varme anlægsdele, eller er koldenden for kort, oxiderer klemmerne vedvarende, overgangsmodstanden stiger, og til sidst overophedes og brænder de.

Bekræft koldendens længde allerede ved valget. På stedet kan man tilføje en varmespærre, forlænge klemrummet eller flytte klemboksen væk fra varmekilden.

5. Koblingsfrekvens og termisk chok

Hyppig til- og frakobling udsætter elementet for gentagen termisk udvidelse og sammentrækning. Mantelrør og MgO har forskellige udvidelseskoefficienter; efter lang cykling dannes indre spalter, varmeoverføringen forringes og lokal overophedning følger.

Kræver processen hyppig justering, bruges SCR-kontinuerregulering i stedet for kontaktorkobling for at minimere det termiske chok. For store varmere er gruppekobling mere skånsom end at starte og stoppe hele enheden.

To påmindelser ved udskiftning

Før et nyt element monteres: find ud af hvorfor det gamle svigtede. Var det koksning, giver en udskiftning uden rensning af anlægget det nye element den samme korte levetid.

Udskift desuden hele gruppen hos flerelementvarmere, ikke kun det svigtede element. Gamle og nye elementer har forskellig modstand, så de gamle bærer mere strøm og svigter snart også.

Elementets levetid afgøres af konstruktion, montering og drift i fællesskab. Går man punkterne ovenfor igennem, kan de fleste tidlige svigt undgås.